Forsiden

als-veteranklub.dk

 

         

                                                                                         

Månedens køretøj

September 2008

Morris 1000

                    

Disse billeder viser en meget glad mand. Han hedder Emil, og ejer 2 af slagsen. Eller rettere sagt, han ejede 2, for den blå har han i mellemtiden solgt til en mand fra en ø langt ude østpå. Lolland vistnok. Endnu en glad mand!

Emil er glad af mange årsager. For det første ejer han nok den veteranbil (eller klassiker om man vil, alt efter hvordan man definerer begreberne) der næsten må betegnes som veteranen over alle veteraner. Hvem kan sige sig fri for, på et eller andet plan, at have haft noget at gøre med denne facinerende bil? Jeg tror alle kender én der kender én der har haft en sådan. Jeg har altid drømt om at eje én, og Emil havde endda 2. Jamen kan man blive meget lykkeligere? Hvorfor solgte han overhovedet den blå? Ja, der findes nok mange spørgsmål vi aldrig rigtig får svar på! Nåh, det var et sidespor.

     

Eneste uoriginale (ifølge Emil) der er monteret i tidens løb, er at den blå (årg. 1970) har fået vekselstrømsgenerator, viskerrobot og glasfiberskærme, den hvide (årg. 1971) glasfiberskærme. Den blå har original motor der har kørt i nærheden af 119.000 km (kun lige tilkørt), den hvide er hovedrepareret for ca. 7000 km siden. Og så er der lige det med sikkerhedsselerne! (selvfølgelig kun på forsæderne). Har de været monteret fra fabrikken? Det fortaber sig i det uvisse. Måske er der nogen derude, der kan huske hvornår vi fik sådanne, eller ved noget mere om hvad der var standardudstyr eller kunne købes til som ekstraudstyr?

Den blå har Emil haft et års tid, og den kom fra nordjylland. Den har han byttet sig til (han havde en nyere Mercedes 190 som han ikke kunne få solgt til den rette pris- og, ja så var dette da den helt rigtige løsning). De aftalte simpelthen at mødes et sted i midtjylland, byttede bilnøgler, og kørte hver til sit igen!! Den hvide har han købt færdigrestaureret af Hans, et andet klubmedlem.

     

Tidstypisk ratovertræk, måtter og handskerum! Den er jo tunet. Stik lige den, hvad.

Som det kan ses på billederne, er begge biler med sorte nummerplader. Det i sig selv er jo helt fantastisk. Efter min mening forhøjer det værdien til mindst det dobbelte. Og så klær det bilerne. Det passer ligesom ind i den store helhed. Den blå har (igen ifølge Emil) plader fra Århus (Randers politikreds), den hvide fra Fyn.

     

Det ur ville jeg nu fjerne, det er forhåbentligt ikke japansk? Tiden står jo nærmest stille alligevel, når man kører et sådant køretøj.

      

Separat rum til reservehjulet, og en rigtig skydestang til at holde klappen, ikke nogen med moderne støddæmpere og komplicerede fjedre. Var det ikke salige gamle Ford der sagde: "hvad der ikke er der, kan ikke gå i stykker". Det tror jeg, det var. I hvert fald passer det.

Morris 1000 kunne man få i 2 og 4 dørs, som cabriolet, varevogn, pick-up (eller ladvogn om man vil) og stationcar med træskelet (kaldet Traveller). De første med delt forrude og (vistnok) 850ccm motor, kaldet Morris Minor. At forruden ikke mere er todelt, og at motoren og bagruden er vokset i størrelse, er nok de væsentligste ændringer der er overgået denne i forvejen så perfekte bil. Og ja, hvorfor ændre noget der er godt? Sidespor! Alt dette foreslår jeg i læser meget mere om på diverse Morris-sider (f.eks. www.nmmk.dk eller tilsvarende).

     

Her bliver der så sandelig ikke flaget på halv stang, men det er der jo heller ingen grund til. Både flag og holdere var med i prisen.

     

Der er da antenne, men så jeg nogen radio? Nåh, det er jo også bare noget nymodens pjat.

     

Dørhåndtag med stil: dørstropper.

Jeg ved at et klubmedlem har en Traveller, endda en meget fin én af slagsen, som også han har indvilliget i at jeg kommer og udspørger ham om en gang ved lejlighed. Hvis bare det fan.... vejr var bedre, og Norti ikke havde alle sine indvolde fra gearkassen spredt ud over hele garagen, så..... Det værste er faktisk, at jeg ikke kan finde nogen fejl! (Det må være et tegn fra guderne, men jeg har endnu ikke helt regnet ud hvad det er det betyder). Nåh, endnu et sidespor. 

                     

Dørlås skal der selvfølgelig være (eneste minus: den kan ikke låses op udefra).

Gamle originale klistermærker forøger herlighedsværdien.

Blomster skal der til, og jeg ved at Emil er ved at få fingrene i nogle af disse blomstervaser med sugekop. Endnu mere tuning.

     

Nåh, nu kommer så dagens højdepunkt. Køreturen. Det er så absolut den største grund til at jeg laver disse sider. Køreturen, denne fantastiske tidsrejse tilbage til svundne tider. Dette sus i maven, når det (måske lidt mod alle forventninger) lykkedes at starte og køre. Ja, det lyder måske fjollet. I dag er det jo ingen problem med disse kønsløse kasser, med al deres såkaldte komfort, der helt fratager én køreoplevelsen, når man kører fra A til B. 

Vi lukker dørene op til den hvide, og straks føler man sig sat tilbage i tiden. Lædersæder der dufter af læder. Den primitive (men effektive) dørstrop og det minimalistiske instrumentbræt (i denne moderne bil ikke længere lavet af træ, som ordet ellers antyder). Her er hvad der skal være. Ventilationsruder - hvorfor lave komplicerede ventilationsanlæg, når dette er fuldt ud lige så godt? Vi lukker dørene efter os med det rigtige karakteristiske "smæk". Det hele rasler lidt, som det nu skal gøre når det er den ægte vare, man har med at gøre. Første gear er ikke synkroniceret og der er heller ingen bremseforstærker, så den skal tages lidt med følelse der. Vi snor os ud af byen (ca. 4 huse) og pludselig kører vi svimlende 80 km/t (se billede 18). Det er jo helt vildt! Emil påstår den kan køre 120, men det er der nu ingen grund til. Hvad skal vi fare af sted med 120 for? Hvem ved sine fulde fem ville ønske at gøre noget sådant? Lige nu, som vi kører her på denne stille bivej, virker det også som en by i Rusland! Nej, her drejer det sig ikke om at køre stærkt, men at nyde køreturen fra A til B, og at komme frem med stil! Her er denne karakteristiske "billyd", man fornemmer at man kører (noget der også er blevet taget fra én i disse bure på hjul -ja, jeg vil ikke tage i min mund og kalde dem biler - uuhhg!). Man fornemmer gearkassens klagen og vindens susen. Der er masser af tid til snak, mens vi kører forbi et nedlagt mejeri, der er ved at blive lavet om til et bryggeri (måske en klubkøretur værd, når det først er færdigt?). Eller til at beundre det gamle "sprøjtehus" (billed 19). Turen er ved at være slut, og vi går til næste vigtige punkt på dagsordenen, kaffen og hyggesludderen, alt i selskab med kone, kat, hunde og 300 duer.

Retfærdighedsvis skal lige tilføjes at det ikke kun er Emil, der har glæde af det fine køretøj. Også hans venlige og gæstfrie kone er stort set altid med når bilen bliver luftet. Herligt at se disse to nyde bilen og de fælles køreture. Al mulig held i fremtiden ønskes herfra, og tak for et par dejlige timer sammen. Vi ses derude.

 

Med stor veteranhilsen

Poul

 

Tilføjelse til ovenstående (6/9-2009):

Fra + til -

Her skal der fortælles om Emil`s erfaringer, med at lave om på det elektriske system i hans Morris 1000, så der ikke længere er plus til stel, men minus.

Emil havde længe været træt af, at det stort set ikke er muligt at købe noget af nyere dato, som umiddelbart kan installeres i hans bil, fordi den er "født" med plus til stel. En radio f.eks. Det er nu noget der er meget simpelt at gøre noget ved, skulle det vise sig.

Ud til Ketner på Ellegårdvej i Sønderborg. De må da vide noget om det elektriske system i biler!

Emil mødte her en flinker mand, der mente at kunne hjælpe, og det kunne han skam også (om end det blev til to forsøg).

Ledningen til dynamoen blev afmonteret og ledningerne til + og - på batteriet blev byttet om. Derpå blev der med en ledningen skabt en forbindelse mellem dynamoen og + på batteriet. En kort gnist, og det var så det!

Næste skridt, et tjek: ladelampen lyser og går ud når man giver gas? Blæseren kører den rigtige vej rundt? Ja, det hele ser ud til at virke. Prøvetur!

Efter 500m gik lor..t i stå (her skal i lige forestille jer en masse med store bogstaver).

Emil traskede tilbage (ja, man har jo godt af lidt motion, ikke??).

Et nærmere kig afslørede, at denne Morris er udstyret med en italiensk benzinpumpe (fy da for pokker, her skal jo sidde en SU!!!!). Altså, vende ledningerne til benzinpumpen, og så kørte den som smurt. HURRA.

Og bliver man så flået for sine sidste spareskillinger? Nej, på ingen måde. Det var endda billigt, meget billigt.

Tak til Ketner for at håndtere denne sag med så stor ekspertise og venlighed. Det er rart at møde hjælpsomme mennesker i disse ellers så pengegriske tider.

Og hvad så, Emil? Skal den nu pumpes med storskærm, diverse blæsere, køleskab, fadølsanlæg, bakkamera, elektrisk dit og dat??

God vind fremover.

Mojn

Poul

 

 

 

Tilbage til forsiden