Forsiden

als-veteranklub.dk

 

         

                                                                                            

Oktober 2008

Ford Granada Coupé 2,3 S, årg. 1977

 

 

Ja, jeg må indrømme det med det samme. Jeg har altid været vild med coupé-modeller. Der er et eller andet der gør, at de altså ser hurtige og frække ud, også selv om de slet ikke kører. Og som Arvid selv siger: Jeg fik tilbudet, og den skulle jeg bare have. Men rolig nu. Lad os starte fra begyndelsen.

 

Månedens køretøj har vores medlem Arvid byttet sig til for et køretøj som han havde taget i bytte for…o.s.v., o.s.v. Ja, det kunne lade sig gøre dengang i 1984. Det kan det sikkert også i dag, nok bare ikke med et køretøj som dette!

 

 

 

Ifølge Arvid er han kun den tredje ejer. Den første var vist nok en langturschauffør fra Padborg, den anden var en ung mand ved navn John Jensen. ”Lille” John, som han også kaldtes, var på det tidspunkt i lære hos Bruno Koch (Opel-forhandler i Sønderborg), men havde ikke råd til at køre i den. Det kan man da sige var Arvids held, for han havde just en japanerfræser stående, så bytte, bytte…. Ja, og som i kan gætte, så har han den stadig.

 

 

 

Denne modelrækkes coupéudgaver er kun lavet i tre år. Det helt specielle er, at der kun er solgt 2 S-udgaver af denne modelrække i de tre år her fra Sønderborgs Ford-afdeling, en grøn og en rød. Én af disse ser vi her på disse billeder. Med S-mærket følger alufælge, tonede ruder, omdrejningstæller, sportsrat , servostyring og 10HK ekstra.

 

 

 

Næste år bliver månedens mand 70 (siger han i hvert fald selv), så i vinteren der kommer vil han spendere sig selv en gearkasserenovering, og renovere karossen. Fire nye sko har den lige fået, og som i kan se af billederne, har Arvid forstået at montere en hel del tidstypisk ekstraudstyr, der gør at den i dag fremstår som et rigtig godt eksempel på hvordan det så ud, dengang i ” de gode gamle dage” når det skulle være rigtig ”hot”.

 

I 1987 skete der flere ”forbedringer”. Den opmærksomme læser har spottet 2,6-mærket på forskærmen. Det kom på, da der blev ilagt en motor der kun havde gået 70.000 km. Motoren er på 125HK som 2,3S-udgaven, men giver jo uden tvivl et bedre drejningsmoment, hvilket gør bilen til en endnu mere behagelig rejsevogn, specielt fordi der ved samme lejlighed blev monteret en 5-trins gearkasse.

 

 

 

Lækkert nappa og tidstypisk dyrestribet overtræk. Valnød fra en skrottet Ghia-udgave. Sådan Johan!

 

 

 

Oplukkelige bagsideruder, varmeapparat og blæser. Udluftningen bagtil er jo nok ikke af de bedste, det plejer det jo ikke at være, så sådant udstyr er en nødvendighed. Elektrisk soltag med lys. Selv Harry har det ikke bedre (men han har selvfølgelig også kun en Taunus).

 

Bilen fremtræder i ”brugsstand”, som Arvid siger. Den bliver kørt ca. 5 – 6000 km mellem hvert syn, og jeg kan bekræfte, at den kører absolut fantastisk. Som en rigtig amerikaner, med blød affjedring. En rigtig flyder. Den tids passende udtryk tror jeg nok kunne have været: ”En behagelig rejsevogn”. Men en renovering af gearkassen, er det nu også nødvendigt? Ja, jeg har ganske vist ikke megen forstand på gearkasser, men den syngen der skulle være i vistnok 3. og 5. gear, skal man nu have et høreapparat med ekstra forstærker i, for at høre. Men nåh ja hvad, fylder man nu engang 70, og skal være lidt god ved sig selv, kan man jo lige så godt helgardere. Så har sjælen jo formodentlig også ro de næste 31 år!

 

Så er der jo nok nogen der siger benzinøkonomi, ikke? Ja, jeg kan ligefrem høre Arvid sige: hvad er det for noget? For der sidder sikkert mange af jer derude bag skærmen, der kan nikke genkendende til beløb som både 2000, 3000, 4000 og 5000 kr i måneden i faste udgifter (plus det ”løse”) på et nymodens stykke japansk isenkram. Så det er jo ikke så svært at forstå Arvids argument med, at det bestemt ikke kan betale sig for ham at investere i en ny eller nyere bil, også selv om denne prydgenstand måske sluger en liter eller to mere end en nymodens japanerraket. Specielt da ikke hvis man, som han, er lidt fiks på fingrene, og kan lave det hele selv. Nej, fri os fra dette nymodens, sterile pjat! Den der har opfundet begrebet "skrotningspræmie" burde stilles for en dommer! Her er nostalgi og herlighedsværdi så det basker.

 

 

Her er det en niveauregulering (bagerste støddæmpere kan justeres med trykluft) der er monteret, hvis der nu skal køres med stort læs.

 

Tak til Arvid for en hyggelig formiddagssnak, og en returbillet tilbage i tiden hvor den stadig fandtes ”ordentligt” kram.

 

Vi ses derude folkens!                                             

 

Hilsen Poul

 

Tilbage til forsiden