Forsiden

als-veteranklub.dk

 

         

 

 

Vores formand Thomas er, selv om han måske førsøger at skjule det, faktisk er meget modig mand! Han har nemlig købt sig hele to af nedenstående køretøjer til restaurering. 

                                                                                                    

Månedens køretøj

Oktober 2009

Morris 10/4   1946

 

   

Lad os starte med at vise modellen som den ser ud når den er køreklar, og sådan kommer Thomas´ Morris selvfølgelig også til at se ud. Der skal meget knofedt til, men den er godt på vej. Bare for at vise at der i garagerne rundt omkring foregår en masse prisværdigt arbejde for at bevare/genop-bygge vores "motoriserede kulturarv". Så absolut fuldt i tråd med én af vore formålsparagraffer. 

 

 

 

 

Til venstre bilen som den kommer til at se ud (måske ikke just i de farver). Som stor fan af alt     hvad der er engelsk, glæder jeg mig allerede nu til at høre, føle og lugte den! 

Til højre lige et eksempel på at Morris 10 skam også kunne bruges under krigen.

 

 

Og så det stor spørgsmål til en million: Hvorfor kaste sig ud i en restaurering af et meget "brugt" køretøj, når man sikkert kunne købe et fuldt restaureret eksemplar til mindre?

 

Svaret er lige så simpelt, som det er almindeligt - nostalgi selvfølgelig! Ja, det er en sjov udefiner-   lig størrelse, der bor dybt i os alle, i hvert fald i alle os med sympati for "gammelt jern". 

 

I dette tilfælde er det Thomas´ far Ole der, som 16 - årig lærling, købte og istandsatte et sådant køretøj. Den blev lakeret af farfar, autolakerer af profession. Ikke et øje forbliver tørt når vi indser at at Thomas jo faktisk har købt projekterne for at glæde sin far, der i mange år ikke rigtigt har     kunnet få samlet sig sammen til at gen-købe en bil magen til den "han aldrig skulle have solgt".      Gad vide hvor mange der findes derude der kan nikke genkendende til den sætning? 

    

 

 

 

Model 10 er den første Morris med selvbærende karosseri, og dermed menes ikke det i kan se til   højre!

 

Og hvad gør man så, når det nu skal være en Morris 10? Ja, det er vel ikke så svært. Man finder      én (eller i dette tilfælde to), og kører til Falster og henter dem. Hvor svært kan det være? Og så  burde den ged jo være barberet - men ak nej. Thomas og jeg har allerede været på flere stumpe-markeder, for at finde et positionslys, der skal sidde på forskærmen - og gud døde mig om glasset ikke ikke også skal have den rette farve og facon! Hvorfor har jeg på fornemmelsen, at der vil komme flere af den slags "sager"? Nå, det er jo vel også det, det hele drejer sig om, nemlig at hygge sig mens man er i gang.

 

 

Både far og søn er mekanikere, så hvor længe er det meningen vi skal vente i spændig endnu?

Instrumenterne ser ud til at være der, men virker de?                                                     

Der er desværre ingen registreringsattest på bilerne, kun en toldattest fra den tidligere ejer. Èn af bilerne har været på danske plader.

Hvis i vil følge restaureringen så se på vor hjemmeside under "Billeder". Thomas har lovet at lægge billeder ud jævnligt og skrive lidt mere om selve restaureringen (forstod du den Hr. Formand?). Vi glæder os til at følge "slagets gang". 

Jeg er helt sikker på at jeg taler for samtlige klubmedlemmer når jeg siger, at vi alle ønsker projektet held og lykke. Jeg ved ikke med jer, men jeg glæder mig i hvert fald til en køretur.

 

Stor skrue - hilsen.

 

Poul

 

 

Tilbage til forsiden