Forsiden

   als-veteranklub.dk   

 

         

 

I danmark, påståes det, har vi en grøn og en hvid vinter. Den hvide skulle være mest behagelig. Da fyres der nemlig! Jeg er nu mest til den grønne. Da har vi nemlig (ind i mellem) chancen for at få    luftet vore klenodier. Nedenstående køretøj nydes bedst i fint vejr - og det er lige hvad vi en dag gjorde!

 

 

Månedens Køretøj

December 2009

Singer Nine Roadster 1951

 

Kurt og Marianne er de lykkelige ejere af det her viste køretøj. Heldigvis for os andre, er de flittige deltagere til vore træf, så vi andre også kan nyde godt af den skønhed, i kan se på billederne nedenfor. Meget sjældnere og smukkere kan det næppe blive. Ærke-engelsk bygningskunst af bedste skuffe.

  

Bilen er købt færdigrestaureret hos Læborg Autohandel, der har hentet den i Bremen. Den har 37HK
er topventilet på 1074ccm og har 4 gear frem. 

  

Der er rigeligt med benplads, og plads til fire personer, forudsat de to bagerste er pygmæer.
Rattet er højt placeret og af "lastbiltypen". Sæderne er komfortable, hvad der just ikke er sportsvogns-typisk. Der er også kaleche og sidestykker, men det er ikke noget for rigtige sportsvognskørere. Til gengæld er der ingen seler, så som Kurt siger. Den er ikke egnet til længere motorvejskørsler (det ville da også være en gruelig gerning).

        

Lange, slanke linier, skærme i metervis, selvfølgelig trinbrædt og ægte instrument-"brædt". Ikke noget fusk der! Viskerblade er der ikke meget af på de viskere, så skulle der pludselig blive vådt, må man vist køre efter gehør! Jeg antager at vinduet kan lægges ned, eller?

  

Det hele skinner om kap med solen. Lygterne sidder selvfølgelig udvendig på skærmen som sig hør og bør. Fine FDM-mærker, og historisk nummerplade. Z for Esbjerg.

  

Klare og tydelige instrumenter. Der er hvad der skal være.

         

"Døren" behøver man sådan set ikke at åbne for at stige ind, men den forhindrer da i det mindste den værste træk om fødderne. Det lille håndtag er altid med på turen, og bruges til at åbne motorhjælmen med.

         

Og så til den ultimative test - prøveturen. Lad mig slå det fast med det samme. Den kører fantastisk! Man kan ikke mærke, at det er en førkrigskonstruktion. Gearskiftet er godt og affjedringen er komfortabel, så hvad det angår, er den ikke en sportsvogn i traditionel forstand. Men så snart vi ruller, kommer der en herlig lyd fra udstødningen. Vi sidder faktisk helt nede på asfalten, og der er alle de lyde, lugte og vinde der skal være, for at gøre køreturen til en ægte sportsvognsoplevelse.

Det kan godt være at der er rigeligt med benplads, men den er ikke bygget til to godtudseende, bredskuldrede mænd i deres bedste alder! Så snart Kurt skal rode med rat og gearstang, er det strengt nødvendigt, at jeg læner mig meget ud over siden. Heldigvis er "døren" mest til pynt. Så er det ikke så svært at læne sig ud, og det giver god mulighed for at fotografere under kørslen.

Er i blevet interesseret i mærket Singer (for øvrigt går den som en symaskine - fik i den?), findes der en klub, der gør et stort nummer ud af at få registreret de "overlevende" eksemplarer. Se eventuelt deres hjemmeside for yderligere info.

Tak til Kurt og Marianne for en dejlig sludder og en uforglemmelig køretur.

God (h)jul og godt nyt-(h)år ønskes på bestyrelsens vegne til alle derude i mørket. Må gave-nissen være med jer, så i får just den stump til jul i lige står og mangler, for at blive kørende til næste sæson!

Vi ses derude, når vinteren har slået sin knude.

Stor "frisklufts"-hilsen.

Poul

 

 

Tilbage til forsiden