Forsiden

als-veteranklub.dk

 

         

  

Mojn derude! Kan I svare på følgende: To duer sidder i et træ - synger de duet? Eller hvad med  denne: Hvorfor kører indkøbsvogne i Netto altid mod venstre? Nåh, måske kan vi ikke løse alle livets store spørgsmål her, men vi kan da tage en omgang mere af ........

 

 

Månedens køretøj

Januar 2010

Volvo Amazon 1966 

 

  

Faktisk er dette slet ikke nogen "rigtig" kørerapport. Kurt og Marianne, hos hvem jeg lavede forrige måneds rapport, har også ovenstående køretøj stående i deres garage. Tiden blev dog lidt knap, så det det blev kun til lidt billeder, men ingen køretur! Frygteligt - ja, jeg ved det godt, men med mit  kendskab til Kurt og Marianne, skal vi nok få det indhentet en anden gang. Desuden var nr. to bil i    min barndom en Amazon, så lidt kan jeg da huske.

 

Egentlig skulle dette smukke køretøj være givet i bytte for en anden bil, men da forhandleren stort     set ikke ville give noget for den, blev det heldigvis besluttet at stille den i garagen. Året var 1991,    og af flere årsager fik den lov til at stå til 2006, hvor den blev totalt adskildt. Der blev lagt en B18 ombytningsmotor i, og nye nummerplader kom på i 2008.

 

 

 

Modellen har, så vidt jeg ved, aldrig officielt heddet Amazon, men P120 serien. Dette er en P121  Quick, der bedst kendes på ikke-oplukkelige ruder i bag, manglende forcromede lister på for- og  bagrude, samt en 3-trins gear-kasse. 

 

  

 

Der er senere lagt en 4-trins gearkasse i, fra en anden "slagtet" Volvo. Som der kan ses her, er der seler foran (ikke rulleseler), men ingen på bagsædet. Sædeovertrækket er meget tidstypist af      "ægte" nappa. Kan vist bedst betegnes som plastik-læder.

 

 

 

Speedometeret er ret tidstypisk af den "vandrette" type, skiftende i farverne grøn, gul, rød. Rød selvfølgelig som en advarsel om, at man kom op i nærheden af "farlige" hastigheder. Stort, næsten lodret rat og laaang gearstang - lidt "lastbilagtigt".

 

 

Bilen er opringeligt købt i 1970 hos GT-biler i Guderup, som, efter hvad jeg ved, senere flyttede til Damgade i Sønderborg. For øvrigt samme sted som jeg i 1979 købte mit første køretøj med nummerplade! En Honda 400 Four motorcykel. Ja, verden er lille. 

               

I tiden før kabinen blev overfyldt med ventilationskanaler, lukkede man da bare de små "trækruder" op. Hvor svært kan det da være? Volvo-motorerne stammer vist nok oprindelig fra dengang "Ruder Konge" han var knægt, og sad også på deres taktorer, hvilket gav anledning til mange spydige bemærkninger: tag ploven op af jorden, og din Amazon kører dobbelt så hurtigt, o.s.v., o.s.v..... Én ting var i hvert fald guf for en mekaniker, nemlig al den plads der var i motorrummet. Man kan næsten gå rundt om motoren!

 

De sidste to billeder er fra Oldtimer-løbet i Gråsten 2009. Skulle én af jer derude have en "Herregårdsvogn" til salg for billige penge, hører jeg gerne fra jer! De brede fælge som bilerne her har på, er jo nærmest et must, det ser i hvert fald rigtig godt ud.

Vil i læse mere om Amazon/P120 serien, anbefaler jeg, at i kigger forbi Volvo-klubbens hjemmeside, hvor de enkelte modeller er beskrevet mere gennemgående.

Og hvordan var den så at køre i? Ja, som jeg husker det fra min barndom, så kørte den bare! Der var ikke det store bøvl. Der var ikke det store, der kunne gå i stykker. Motorerne er kraftige, sejtrækkere og slidstærke. Lidt stiv i det, men absolut velkørende. Lidt "hård" ved benzinen, men man kunne ikke mærke, om man havde campingvognen med eller ej. Vi havde en Sprite 400 dengang. Jeg har i hvert fald mange gode minder om vore campingture rundt i hele landet. Kun en enkelt gang til Tyskland, for hvad skulle vi i udlandet, når der nu var så skønt herhjemme? Det var før der gik inflation i servostyring, så den var lidt tung i styretøjet på asfalt, men let som en fjeder på grusveje. Den var selvfølgelig konstrueret, så den passede til det hjemlige svenske marked.

Vores Amazon blev givet i bytte hos Volvo i Sønderborg for en Volvo P144, stillet ude bagved, hvor den stod i adskillige måneder, hvorefter nogle unge knægte kørte i den, så den er jo nok skrottet nu. Desværre. Som far altid sagde, hver gang vi fik ny bil: det skulle vi aldrig have gjort! I dag kan jeg godt se hvad han mente.

Stor tak til Kurt og Marianne for et par hyggelige timer med "bilsludder".

Hilsen

Poul

  

Tilbage til forsiden