Forsiden

als-veteranklub.dk

 

         

 

Her stod jeg fredeligt og snakkede med Jesper, der ejer den eneste lastbil vi har i klubben, da  Ole (Mr. Sunbeam) kommer susende, lidt rød i hovedet og helt forpustet. "Du skal være  journalist", siger han. "Der holder én med en Ford T, og han har masser at fortælle". Det blev      til én af disse "livsoplevelser" man aldrig glemmer. Tak Ole!

 

Månedens køretøj
August 2010
Ford T Torpedo Runabout 1911

 

  

 

Det er torsdag den 29.7.2010, og vi har træf foran slottet. Vejret er lidt efterårsagtigt, og der    er ikke så mange køretøjer (det blev til ca. 20 ialt). Ole Holm og hans kone er kommet med    deres Ford T. De sad på en restaurant på havnen og nåede kun forretten. De skulle nemlig  skynde sig hen og besøge os. Pænt af dem! Der samles hurtigt mange mennesker, som fluer      om et stykke sukker. Dronningen kom også forbi, som i kan se.

 

  

 

Efter at vi kort har præsenteret os som klubbens journalist Poul (det siger Ole) og klubbens      (passende til skibet) hof-fotograf Thomas (det siger jeg), får vi hurtigt afsløret at T-éns ejere   er mægtig flinke mennesker med humør.

 

  

 

Prisen var, som i kan se, $590 i 1911. Havde vi læst sedlen, havde vi ikke behøvet at stille så mange spørgsmål, men så havde jeg nok heller ikke fået en køretur, som i kan se nedenfor at    jeg gjorde, og det var alle spørgsmålene værd! Og så lærte jeg også en masse. To fluer med ét smæk.

Som det ses, er der en masse messing at pudse, men bort set fra lidt patina, kunne det overhovedet ikke ses at vi her så på et køretøj, der til næste år runder de 100 år!

Læg mærke til at nummerpladerne herhjemme var hvide med sorte bogstaver/tal dengang.

 

                

 

Ur, kilometertæller (i miles) og speedometer er "ekstraudstyr" og købt i USA. De to sidstnævnte drives af tandhjulene som kan ses på midterste billede.
Ole har købt bilen for 8 år siden af en mand der havde fået den hjem fra USA, og har selv restaureret den.

 

  

 

Der er mellem 1908 og 1927 bygget ca. 14,7 millioner stk. i et utal af varianter. I 1911 skulle   der være bygget 34.900 stk ialt.

Modellen vist her skulle efter sigende kun være lavet i 1911, og Torpedo-karosseriet er kendetegnet ved at være 15 cm længere, og have døre.

Halvautomatisk tudehorn med net foran "tragten". Nok for at forhindre måger og dens slags i      at flyve derind ved for høj fart. A pro po fart. 80 km/t kan den, 50 km/t er bedst.

 

                 

 

Messingbeholderen på trinbrættet er til karbid (vand i beholderen, og gasserne kan antændes).    Lygterne er dog "moderniseret" til petroleum. Til højre en smørenippel. Dem var der rigtig      mange af. Drej en halv omgang, og der kan dryppes olie i.

      

  

 

En fantastisk køretur er ved at være til ende. Øv!

Til højre bilens computer som Ole kaldte det. Det er tændspoler, og den forklaring kom vi desværre ikke nærmere ind på, selv om det utvivlsomt havde været interessant.
"Bedemåtten" som i kan se nedenfor er nok ikke standardudstyr, men brædderne havde   Thomas følgende historie at fortælle om: Henry Ford bestilte reservedele der skulle leveres i trækasser med bestemte mål, for så kunne brædderne genanvendes til bund i bilerne! Smart.

  

  

 

Til gengæld fik jeg en større forklaring i start af og kørsel med "dyret".

Ved rattet sidder til højre gashåndtag, og til venstre tænding. Det er bilens "tyverisikring", idet  det sikkert kun er bilens ejer der ved hvordan de lige præcis skal stå. Starthåndtaget drejes en    kvart omgang, og der er liv, men man skal lytte godt efter. Der er ikke mange omdrejninger, og det hele går som en meget velsmurt symaskine.   

En halvautomatisk gearkasse står for resten! Pedalen til venstre står lige nu i 2. gear, men der sker ikke noget før man trykker den i frigear (i midterstilling). Trykkes den længere ned,    kører man fremad (1. gear).

Er i stadig med? Nej vel? Det bliver værre! Og der er stadig ting jeg heller ikke helt forstår.

Så længe man vil køre i 1. gear skal pedalen holdes længere nede end midten. Længst nede giver størst fart, og man kører vel i skridtfart. Noget der føles som ca. 4,3814 km/t eller deromkring! Vil man køre stærkt, slippes pedalen, og man havner automatisk i 2. gear (vi     susede nok afsted med omkring 15-20 km/t).

Pedalen til højre er bremsen. Den bliver ikke brugt ret tit, tror jeg. 

Til gengæld kan man bakke ved at træde den midterste pedal ned. Også her gælder, jo længere ned, jo højere fart. En helt fantastisk konstruktion. Om jeg begriber hvorfor man gik væk fra      det patent!!

 

   

 

En skam jeg ikke rigtig fik spurgt om farvernes betydning på baglygterne, men rød betyder vel    at man er bag køretøjet, og grøn at man bliver overhalet, eller selv overhaler. Men det er kun    mit gæt. Der var desværre en hel del jeg ikke fik spurgt om. Det hele skete lidt pludseligt.

 

   

 

De moderne blinklys er desværre nødvendige. Havde vi alle kørt Ford T, kunne vi have nøjes     med at række hånden ud. Man siger ellers at vore køretøjer har "udviklet" sig. Hmmm!

Ole Holm og hans kone kom selvfølgelig ikke helt fra Slagelse kun for at se til os, men for at deltage sammen med 14 andre Ford T i T-klubbens Grænseløb i dagene 30.7.-1.8. Samlested   skulle være Uge, med ture til Tønder, Møgeltønder, Højer sluse, indkøbstur til Tyskland (selvfølgelig) og Jyndevad.

 

 

Gad vide hvad denne halv-gamle, halv-skallede mand laver i det fine køretøj? Tænker han:   Måske man skulle lægge en Norton motor i og sætte et par brede "futter" på? Sikkert.

 

Og hvordan kørte den så? Simpelthen fantastisk! Man er ikke i tvivl om at den stammer i lige    linie fra hestevognene. De store hjul. Affjedringen der er yderst behagelig - vuggende. Den nærmest kravler hen over alle ujævnheder.

Så hører al sammenligning med en hestevogn til gengæld også op, for resten af konstruktionen er ikke mindre end en sensation. Bilen har alt det en moderne bil har: Blød komfortabel affjedring, aircondition, halvautomatisk gearskifte, "tyverisikring", monster trækkraft,       selvstarter (man starter den selv) o.s.v. Udvikling - hvilken udvikling? Man kunne dog godt ønske sig et noget større bagagerum,  men så kan man jo bare købe en truck - den har også      to sæder.

 

Vil man vide mere om Ford T så besøg bl.a. hjemmesiden www.modelt.org.

 

Tak til Ole og hans kone for at komme forbi vores torsdags-træf, og mange tak for køreturen. Det var meget hyggeligt at møde jer.

 

Fra klubbens side ønskes held og lykke med turen og fremtiden, med forhåbentlig rigtig mange, dejlige solskins-køreture.

 

Mojn på klubbens vegne.

 

Thomas og Poul

                                                  

 

Tilbage til forsiden