Forsiden

als-veteranklub.dk

 

         

 

Røllum Oldtimer Træf d. 12/07-2008

Jeg kom ved Oldtimerløbet i Gråsten i snak med min sidemand, der som jeg holdt på rad og række sammen med alle de andre tohjulede ligesindede. Da han hørte vi havde startet en veteranklub blev vi alle straks inviteret til at besøge deres kombinerede ringridning og oldtimer-træf, arrangeret af Røllum-Torp Borgerforening.

 

Det var der heldigvis flere af vore medlemmer der syntes var en god idé, og vi drog afsted i samlet flok, min datter og jeg på Norti som den eneste mc. Det skulle nu hurtigt vise sig, at den gode idé var en dårlig idé, for vi var kun kommet til Bovrup så regnede det, som det ikke har gjort i mands minde. Henriette fik hurtigt kørelejlighed med Hans Henrik i hans 1962 Pontiac Coupé Convertible, der i dagens anledning hurtigt fik monteret taget! Tak til Hans Henrik for det. Jeg stod i læ i ca. en halv time, fortsatte så, men blev nu alligevel godt våd.

 

 

 

Vi blev alle bespist med en pølse og en øl/sodavand i deres meget fine klubhus. De havde endda bagt lækre lagkager, som vi selvfølgelig ikke kunne være bekendt ikke at smage på!

Det var et helt igennem velorganiseret træf, som jeg er sikker på, vi nok kan lokke folk med til igen næste år. Tak for invitationen siger vi på klubbens vegne.

Poul.

 

Tilbage til forsiden