Forsiden

als-veteranklub.dk

 

         

                                                                                             

Beretningen om Als-veteranklub´s tur til                         Strøjer Samlingen og Vedstårup Teglværk.

Søndag d. 19/04-09 kl. 07.00 tog Als-veteranklub.dk, med 44 medlemmer og påhæng, af sted med bus mod Assens. Vi mødtes kl. 07.00 på parkeringspladsen ved Lidl i Sønderborg.

 

 

 

Undervejs holdt vi ind på Hylkedal rasteplads ved motorvejen og fik en kop kaffe og et rundstykke, sponsoreret af Henrik's bageri i Guderup. Da vi havde styrket os, fortsatte vi ad motorvejen mod Assens. Efter at vi forlod motorvejen ledte GPS'en os lidt rundt på de hyggelige små fynske snoede landeveje, direkte til Strøjer Samlingen til ca. kl. 10.00.

 

Vi blev modtaget af Allan Bloch som aftalt skulle guide os rundt. Strøjer Samlingen er normalt ikke åbent for enkeltbesøgende men kun for grupper og arrangementer. Allan er normalt  ansat til at passe og pleje køretøjerne, men fordi de to almindelige guider var syge var han sprunget ind.

Vi blev straks ledt ind i den flotte, murede bygning og ind i de "hellige haller". Først for stod 2 Lamborghini og så var linjen ligesom lagt, videre gik med en hel stribe Ferrari, hvoraf den ene tilhører racerkøreren Kris Nissen. Allan fortalte at han ikke vidste så meget om de Ferrari, bortset fra at de larmede for meget og var dyre i reservedele, så vi gik hurtigt videre over til den modsatte side hvor der blandt andet stod nogle gamle Jaguar-, Alfa Romeo- og Lagonda racerbiler. Allan lukkede gladeligt op og fortalte lidt om bilerne, motorerne, sjove finesser og at nogle var "replika"- biler, og andre bygget op og restaureret udelukkende fra en chasisramme og motor.  

   

 

Videre gik det med Tilbage til fremtiden - bilen, nemlig en DeLorean og bag ved den, en ret sjælden Aston Martin. Ved siden af de to stod så en Smart og som Allan fortalte kan Strøjer godt lide køretøjer med historie og Smart'ens historie var at den havde kørt fra Nord- til Sydpolen.

 

Strøjer har samlet en lang række af kongehusets biler, den ene Rolls Royce og Bentley efter den anden. Han bruger dem også til at køre for kongehuset i ny og næ til specielle lejligheder. Han har også kongens specialfremstillede pibe som han brugte, når han kørte rundt i sin Bentley. Forskellen på en Bentley og en Rolls Royce er, at man i RR'en skal have en chauffør, derfor foretrak han Bentley... :) Alllan fortalte mange pudsige historier. 

 

I næste lokale stod der også RR'er og Benley'er med specielle historier eller ejere. Bagerst  stod Strøjers James Bond 007 samling. BMW Z8, Aston Martin's, BMW motorcykel og en speedbåd... Nogle der havde medvirket i film og nogle der var replica.

 

 

Midt i lokalet stod der en dragster som de bruger til at starte op, hvis de da husker at fylde benzin på..! Vi kom også forbi en Ford GT40 med de specielle døre som Ford dominerede LeMans med i 3 år. 

 

Vi var også inde at kigge på det som gør det muligt at "kongen af mursten" kan holde den flotte samling. Imponerende at kun 5 mand styrer værket, og at det kører stort set fuldautomatisk..

 

På vejen hjem tog vi den gamle hovedvej og holdt ind hos Karolines Familierestaurant ved den gamle Lillebæltsbro for at få lidt at spise. Dagens middag var flæskesteg eller dansk bøf og det var ganske udemærket. Desserten fik mange ved at gå ud i isboden og få is i hjemmebagte vafler. Jeg kunne mærke at alle i bussen efter et godt måltid virkede lidt døsige på den videre tur hjem, og nogle fik da også en lille blunder. Ca. kl. 16.45 var vi tilbage ved Lidl i Sønderborg.

Dette er et lille udpluk af de ting vi så og oplevede, og jeg vil gerne sige tusind tak for en rigtig hyggelig tur, den store opbakning der var og de mange fødselsdagshilsner.  

Især en stor tak til Ole der faktisk havde organiseret hele turen, skaffet bussen og for at være chauffør, også en stor tak til hjælperne Lis, Grethe, Poul og Egon for at lave kaffe og smøre rundstykker. 

Ikke mindst en stor tak til Henrik's bageri i Guderup for at have sponsoreret rundstykker og smør...  

Sidst men ikke mindst til Strøjer Samlingen for at ville tage imod os og Allan Bloch for at vise rundt.

Mvh.

Formand for Als-veteranklub.dk

Thomas Nielsen  

 

   

   

   

      

   

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til forsiden