Klubben for alle veterankøretøjsejere og -interesserede.

 

Egeskov Slot d. 6. juli 2013

 

Jeg vil som formand gerne på egne og Als-veteramklub.dk´s vegne sige tusind tak for en rigtig vellykket og hyggelig tur og dag på Egeskov Slot..!

 

Vejret var med os og stemningen god allerede fra morgenstunden, hvor vi mødtes ved færgen i Fynshav. Snakken var allerede godt i gang inden vi kom ombord på færgen og der blev også rigtigt hygget på overfarten. Vi fik lige samlet tropperne i Bøjden så de formegentlig ældste og langsomste biler kom op foran… Det viste sig dog at vi åbenbart havde fået et par Hotrod´s derop  , efter en fin tur gennem det fynske landskab nåede vi så Egeskov Slot. De var så knap nok stået op endnu, så vi måtte lige vente lidt på billetterne inden vi kunne køre ind for at holde ved siden af veteran museet.

 

Så var der ellers frit spil for børn og voksne til at opleve Egeskovs mange attraktioner… Noget af det første jeg var inde for at se var Allan Andersens (Sølv Jaguar E-Type) tidligere arbejdsredskab, nemlig lige nøjagtig den Lockheed F-104 Starfighter som står i museet… Tak til Allan for lidt baggrundsviden og historie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter min mening er noget af det mest interessante at komme op og se magasinet på loftet, der står efter nogens mening nok bare en masse skrammel. Det er nok ikke alle der kan se noget potentiale i det men os med lidt samler og skrue gen har kløe i fingrende 

 

Man kan jo bruge oceaner af tid på Egeskovs mange museer, parker, labyrinter og udstillinger men uden mad og drikke dur selv den bedste udflugt ikke..!

Heldigvis havde jeg kunne lokke min kære storebror og hans kæreste til at lave nogle lækre madpakker til os, som blev meget vel modtaget. Så tusind tak for at I gad stå tidligt op og for den gode mad..!

Det var super hyggeligt at samles til middag, høre snakken gå og mærke at alle var glade og havde en god dag. Det betyder rigtig meget for klubben og for os der arrangerer sådanne ting, det giver også lyst til at planlægge det næste…

 

Efter at have brugt eftermiddagen på at finde ud af labyrinten, gå i trætoppe, kigge på Falck biler, kigge på kjoler, se slottet og tage en masse billeder, var man godt træt i benene, trængte til en kop kaffe og sidde lidt ned inde at turen gik hjemad igen…

Lige pludselig kom Allan Andersen med en række Egeskov Øl og mente at dem skulle jeg have for at have skaffet godt vejr… Det kom helt bag på mig og jeg vil igen sige mange tak, det var da alt for meget..!

Dejligt trætte brød vi op og satte kursen mod Als igen, der var nu også lidt mere stille på færgen hjemad hvor man efter en dejlig dag bare glæder sig til at komme hjem igen…

 

Jeg vil endnu engang gerne sige tak til alle dem der deltog i arrangementet, Gerner og Mette for madpakker, til Egeskov Slot for at få lov til at holde inde på området, til færgen.dk for sponsorat, til alle vore sponsorer generelt, til bestyrelsen og arrangementsudvalget… Tak, uden alle jer kunne det ikke lade sig gøre…

 

Der er flere billeder her:

 

Mvh.

 

Thomas

formand@als-veteranklub.dk

 

Copyright © Als-veteranklub.dk