Her Kan I følge resturationen af min Morris 10/4 fra 1946.
Det er et nostalgisk projekt da modellen var min fars første bil. Han købte den som 16 årig mekaniker lærling, fik ordnet og lakeret hos min farfar som var autolakerer. Så da kørekortet var hjemme kunne han sætte sig ind og køre.
Han har altid sagt "den skulle jeg aldrig ha solgt" og vi har kigget efter modellen i mange år efterhånden. Skæbnen ville at vi fandt den i et blad, skrev lidt med manden men mistede kontakten. En dag ville jeg rydde op i mine gamle mails og stødte på dem igen. Hmm, det
kunne vel ikke ske noget ved at prøve at skrive og spørge om han stadig havde dem stående! Og jo det havde han skam, dem begge to...?, han sendte nogle ikke så gode billeder men
gode nok til at konstatere at det var den rigtige model. Vi fik aftalt at vi kunne komme over at se dem på Falster, jeg benyttede turen til at komme over og kigge på en Opel Super Six, da jeg
lige havde købt min Six dengang.
Bilerne stod ude i en gammel kold lade sammen med alverdens andre ting og sager. Standen
på den ene så nogenlunde ud mens den anden var meget dårlig. Han fortalte at den havde
stået ude i en æbleplantage og at et træ var groet op gennem bagagerummet!
Vi blev enige om at køre hjem og tænke lidt over det. På vejen hjem slog vi et smudt forbi
Marielyst Sportcars Museum. Far var lidt reserveret og mente at der var meget arbejde og han havde ikke tid og plads til det, prisen var også for høj. Jeg var mere optimistisk men havde selfølgelig også lige fået en stor lade og har god tid om vinteren!
Jeg handlede lidt frem og tilbage med ejeren og det endte så med at det var mig der købte
dem. Det var lige op til jul og jeg gik lidt og holdt det hemmeligt og fortalte så far at bilerne desværre var solgt, det var han selvfølgelig ked af og spurgte om jeg vidste hvem der havde
købt dem...? Jo det vidste jeg da! Og som forudset var hans respons "Har du vundet i lotto","Syntes du ikke du skulle blive færdig med Opel´n først" og "Du er da ik´ normal"...!
Ny var probemet at få dem hentet. Jeg søgte med lys og lygte efter et fejeblad så jeg kunne
nøjes med at køre en gang. Forgæves. Prisen jeg fik for et firma skulle køre var 7.000kr. uden
regning! Heldigvis kom jeg i snak med en af vore maskinleverandøre som alligevel skulle
derover, han ville gerne tage dem med. Jeg tog med ham derover for at læsse dem på, med meget møje og besvær! Han stilte dem i laden og det hele og jeg slap med 1.000kr.
 
Efter jeg havde ryddet op og lavet værksted begyndte je at skille den ad!
 
 
 
Far var med ude og hjælpe!
 
 
 
Motor og gearkasse ud...!, stort set klar til sandblæsning, bilen om på siden.
Uha, uha, paneler med rust... men det værste er at der er lap på lap...!
 
Nå, da det ikke kunne betale sig at sandblæse lapper måtte jeg igang med at lave det værste rust først... Uhældigvis havde jeg ikke fået lagt kraft ind så jeg kunne svejse endnu..! Øv...
Derfor besluttede jeg mig for at skille motoren ad...!
 
Nå, lidt igang med motoren...
Hva' hvorfor er toppakningen vendt forkert?
Hmm, der har vist været mus i lejerne...!
Nå overstørelse stempler...! Uha, det er den største overstørelse efter bogen...!
 
Nå godt så strøm ind, fat i en pladebukker og lidt blik - I gang med at lave rust arbejde...
Et gammelt ordsprog siger "Rager man i en lort så lugter den" og jo mere jeg piller i den her jo mere rust finder jeg..!
 
Da man ikke kan købe noget så skal alt laves og bukkes i hånden - Panelerne er svungne og ret vanskelige at fremstille...
 
Et rigtigt bøvlet sted var afslutningen af panelet hvor bagskærmen senere skal monteres og tilpasses... Det var ikke til at se hvordan det havde været originalt da begge sider var forskelligt udført i tidligere reparationer..!
Det bagerste fjederophæng var meget medtaget og måtte komplet bygges om... Bøsningerne fra Morris 1000 passer ind i et 3/4" rør som svejses på en forstærkene plade.
 
 
I forenden var der også problemer da der ikke har været hul hvor vand og skidt kunne løbe ud, derfor havde der samlet sig en massiv kage af slam og tæret godt i den bærende del.
Nu var det så muligt at lave et stativ hvor karosseriet kan hænge og drejes i... Det er unægteligt noget næmmere at komme til når man kan vende og dreje bilen som det passer...
Jeg er nu næsten færdig med paneler og bærende dele i venste side.
2.3.2010
Bevæbnet til tænderne med alskens udstyr (troede jeg da) begav klubbens frygløse reporter sig, én af de første dage i marts, ud på fotoeventyr for at se til formandens Morris-projekt.
Selvfølgelig havde jeg glemt det vigtigste. Nåh, men efter at have gravet papir frem til at skrive på, og været i Brugsen for at købe smør, kunne det endelig gå løs.
 
Rundstykker, kaffe, "Basser" og "anti-frostvæske" skal der til, for udenfor raser snestorm og råkulde (helt så slemt var det nu ikke, men der skal jo helst være en gyldig grund). Nåh, det var jo den bil vi kom for!
 
En pladebukker/-klipper skal der til, hvis man vil kaste sig ud i et sådant projekt. Gamle, rustne områder skæres væk med hård hånd.
 
Man kan jo gøre som de "seje" gør, nemlig lukke øjnene, men man kan jo også bare tage hjælm på, når den nu alligevel ligger et eller andet sted og flyder rundt!
 
En del steder er der i tidens løb sat lap på lap, så man må gætte sig frem til det oprindelige udseende. Visse steder lykkes det faktisk at lave resultatet bedre end det har været fra nyt. Visse "rustlommer" kan nemlig direkte undgåes, bare man tænker lidt utraditionelt.
 
Her ses en del småværktøj som det er en rigtig god idé at investere lidt penge i. Arbejdet er både lettere og sjovere, hvis man har det rigtige udstyr.
Et svejseværk skal der jo til, det siger ligesom sig selv. Hjælmen er elektronisk, eller hvad det nu hedder. Den lukker selv af for lyset, når svejsningen påbegyndes. Meeeget smart.
 
Ja, det ser lidt "rumudstyrs-agtigt" ud, men maskinen er god til at rette buler ud med, eller til at runde et stykke blik. Hvis man altså øver sig en del, skulle jeg hilse og sige! Kugles runding (den kan skiftes ud) og tilspændingen nederst, afgør hvor rundt det bliver. Så er det bare med at trække blikket frem og tilbage.
Godt jeg gik tidligt hjem, for det blev vist mest til snak. Efter jeg var gået, skulle der angiveligt være sket "en hel masse". Heeeeem!
Mange spørgsmål står dog stadig hen i det uvisse: Overlevede formanden alle de kirurgiske indgreb? Får vi nogensinde en kørende formand? Er det mon så svært at "holde dampen oppe" fordi bilen bliver drevet af benzin? Skulle han måske hellere skære det hele ud i pap? Måske skulle han bare lave hele projektet om til en Mini i stedet? Jeg ved da i hvert fald, at man kan købe et komplet nyt karosseri til sådan én.
Lad os se hvad der er sket af ting og sager, næste gang klubbens frygtløse reporter kommer på anmeldt besøg. Held og lykke indtil da ønskes du af hele klubben.
Mojn
Poul
|